Suset

Visse regler er lavet, blot for at have dem. Sidder i Københavns Lufthavn, indenrigs, hvor turen går til Suset Festival via Aalborg med SK1213.

Optræder ved en 14 tiden, så jeg kan nå at flyve tilbage og optræde København om aftenen, så at flyve skærer flere timer af transporttiden. Dog gør check in reglerne at man får lidt ventetid, og når man som jeg ikke altid for spist morgenmad, pynter lidt til kinden på turen.

Indenrigs er dog på ingen måde en kulinarisk perle, og et eller andet sted i et lummert mødelokale har man besluttet at "restaurantens" køkken ikke åbner før kl. 12, så deres ellers munter Kok Pit menu, med tre ting at vælge imellem, må trækkes ud af ligningen, og finder derfor mig selv gumlende på et par lunkne pølser, et par brød og en isthe til at skylle de 96.50 danske kroner og et minimalistisk måltid ned med.

Dog oplevede jeg for første gang at gå gennem sikkerhedschecket uden problemer, ikke så meget som et løftet øjnbryn, eller skimten til skægget. Måske har man ændret opfattelse af, hvem der udgør en trussel, for en gruppe jydske pensionistfruer fik samme tur som jeg plejer, og måtte både kropsvisiteres og havde deres tasker rodet igennem, mens jeg i ro og mag kunne påmontere mig mit bælte igen, og slentre ind i afgangshallen.

Det tager omkring en halv time at flyve til Aalborg, man kan lige nå at få spændt sikkerhedsbæltet, før flyet gør klar til landing. En ting der stadig fascinerer mig ved flyvning, er folks opførsel når man lander.

Der klappes ikke lige så meget som der blev gjort i 80'erne og 90'erne, vi har åbenbart fundet troen på flyets, og pilotens evner og dermed ikke så overraskede over at være i live. Men det at flyet lige kan nå at plante de små hjul på asfalten, før de første mennesker er begyndt at kæmpe bagage ud af bagageskufferne, påmonterer sig diverse beklædningsgenstande, og så ellers stå presset sammen i mellemgangen, og vente på at dørene åbner.

Og her er altså ikke tale om de største fly når det er indenrigs, så skulle man være uheldig at være sidste mand fra borde, taler vi om en tidsforskel, hvor selv Andy Schleck ville slå koldt vand i blodet, velvidende at man indhenter dem et sted mellem toiletterne og rulletrappen.

(Skrevet august 2010)