Jeg brokker mig tit over den nye arkitektur i København, det bejdsede træ, hvide granit, de matte sorte glasruder der trækker sjælen ud af mig og altanerne der kun kan bruges til at kaste sig ud fra med et opgivende suk.
Smag og behag er nu forskellig, og hvor jeg kaster blod op over Ørestaden og Kalvebod Brygge, klapper andre i hænderne og synes det smager at Metropol og Nirvana.
Men engang imellem så sker det at den nye arkitektur afslører sig selv, at den lidt for listige fyr/fyrinde ved tegnebrædtet, peppet op på kaffe og drømme om arkitektoniske priser glemmer at der rent faktisk skal færdes folk i tegningerne der senere hen bliver byen – en af disse steder er Christianshavn Torv.
Ikke at jeg sidder og kræver Kvindefængslet tilbage og navnet ændret om til Kongens Gård som i de gode gamle dage, men jeg tænker blot på den såkaldte fremragende ide det har været at bygge vinduer ned i Torvet, så lysindfaldet nede på perronen skulle, efter planen, være himmelsk. Man glemte blot at tænke på, at man også skal kunne færdes på torvet.
Disse vinduer har netop gjort at man så godt som ikke kan færdes på torvet, når det regner er de glatte som sæbe, og nu hvor sneen daler og frosten rammer er der større chance for at Kurt Westergaard vinder Årets Satiretegning i de arabiske lande, end at komme helskindet over pladsen.
Det skal dog siges at man har indset sin fejl, ikke at det har ændret noget arkitektonisk ved pladsen, men hver gang duggen falder, regner daler eller sneen har lagt sig, ja så traver et par gæve kommunale gutter ud, bevæbnet med rødt/hvidt afspæringsbånd og kegler, så folk ikke brækker benene.
- men lysindfaldet skulle eftersigende stadig være på toppen.
(Skrevet januar 2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar